|
|
Hvad er DHSK?
Dansk Hvid Schæferhundeklub (DHSK) er landets eneste landsdækkende klub kun for hvide Schæfere, eller personer som har interesse for racen.
Foreningen blev stiftet den 25. januar 2003 af en gruppe ejere af lang- og korthåret hvide schæfere, samt andre med interesse for racen.
På hjemmesiden kan du se hvor, og hvornår, der er udstillinger og skuer hvor vore hvide schæfere kan være med. Du kan også læse mere om klubben. På siden bestyrelsen kan du finde navn og adresser på bestyrelsen som du er meget velkommen til at kontakte, ligesom der findes en oversigt over hvalpe der er til salg, og en række link til samarbejdspartnere og hjemmesider hvor du kan læse mere om de hvide schæfere.

Den hvide lang- og korthårede schæfer er en selvstændig godkendt race, der ofte sammenlignes med Hvid hyrdehunde, og i dagligdagen ses ikke den store forskel på de to typer af hunde.
Hvid schæfer er oprindelig i familie med Danmarks populæreste hund schæferhund, og har eksisteret som selvstændig race i mange år. Den hvide schæfer er det seneste år blevet mere og mere udbredt i Danmark, hvor der ved årsskiftet til 2008 var godt 1600 registeret af racen i Dansk hunderegister
I mange år var den hvide schæfer korthåret, men i de seneste år er det avlet et stigende antal langhårede hvide schæfere, og det er baggrunden for at begge typer af hvide schæfere nu anerkendes, og bedømmes hver for sig ved interiør udstillinger.
I Danmark har der været specialklubber for Hvid Schæfer i DRU, DHL og Schæferhunderingen men idag er Dansk Hvid Schæferhundeklub den eneste klub kun for hvide Schæfere, mens der også er en enkelt klub for alle varianter af Schæfere.
Den hvide lang- og korthårede schæfer er en selvstændig godkendt race, der ofte sammenlignes med Hvid hyrdehunde, og i dagligdagen ses ikke den store forskel på de to typer af hunde.
Dansk Hvid Schæferhundeklub
I november måned 2002 ansøgte en kreds af medlemmer i Danske Hundeejers Landsforening (DHL) bestyrelsen om godkendelse af, at der oprettes en specialklub for kort- og langhårede hvide schæfere i DHL.
Baggrunden for henvendelsen var at gruppen af hundeejere ønskede der blev oprettet en Dansk specialklub, hvor alle typer af anerkendte hvide schæfere kunne mødes til udstillinger, skuer, møder, træning og andre aktiviteter.
Bestyrelsen i DHL godkendte på sit møde den 26. november 2002, at Dansk Hvid Schæferhundeklub blev optaget som specialklub under DHL.
Indtil bestyrelsen i DHL i efteråret 2007 opsagde samarbejdet med DHSK var klubben tilknyttet DHL. Den 23/2 2008 godkendte generalforsamlingen at DHSK indgik en samarbejdsaftale med DDKC, samt at klubben blev direkte medlem i UCI som selvstændig specialklub.
DHSK er landets eneste klub for Hvide Schæfere, der er godkendt som Folkeoplysende klub efter Folkeoplysningsloven, og kan derfor få tilskud til aktiviteter for medlemmer under 25 år, ligesom vi kan få støtte til deltagelse i kurser samt låne kommunale lokaler til klubbens aktiviteter i Hvidovre kommune.
Klubben har til formål at arbejde for at fremme kendskabet til langhåret og korthåret hvide schæferhunde, hvilket søges opnået ved:
1. At samle ejere af hvide schæfere og venner af schæferracen.
2. At yde faglig viden til ejere af hvide schæfere, for herigennem at bevare og / eller forbedre racens kvalitet i forhold til standard for den hvide schæfer.
3. At afholde udstillinger, skuer, prøver og oplysende møder for racegruppen.
4. At støtte dannelse af lokalafdelinger til fremme af medlemmernes interesse i området.
Udstillinger
Dansk Hvid Schæferhundeklub afholder udstillinger og arrangementer over hele landet. Det er målet at afholde mindst 2 nationale specialklub udstillinger hvert år, ligesom vi også vil arbejde for at afholde internationale udstillinger, og hvert år afholdes også weekendtur samt børnenes og hundes dag som en del af sommerferie aktiviteterne for børn i Hvidovre kommune.
Udstillinger afvikles altid under medvirken af dygtige og seriøst arbejdende dommere, og her er det et tæt samarbejde mellem flere landsorganisationer, og dommere, i Danmark og udlandet omkring dette store arbejde

En vigtig del af udstillingernes formål er at hunde ejere mødes og får mulighed for at udveksle erfaringer og oplevelser med andre hunde elskere, ligesom det er vigtigt at vi via udstillinger er med til at fastholde og forbedre en allerede sund og smuk race.
Ligeledes kan vore medlemmer deltage i skuer og udstillinger arrangeret af foreninger i Danmark og udlandet som vi har et tæt samarbejde med.
Resultater opnået på udstillinger og skuer anerkendes i DHSK, ved tildeling af championater.
Under menupunktet udstillinger kan du se hvornår de forskellige organisationer holder deres arrangementer, samt tilmelde dig til de udstillinger og skuer du, og din hund, har lyst til at deltage i.
DHSK er ikke kun for medlemmer der er interesseret i avl og udstillinger. Derfor vægter vi andre aktiviteter som weekendture, kurser og information samt en god saglig kontakt mellem medlemmerne højt, og vi er en klub hvor forskellighed, gensidig respekt, loyalitet, seriøsitet og tolerance er i højsædet både til hverdag og ved vore mange arrangementer over hele landet.
DHSK er landets eneste klub kun for Hvide Schæfere, og det gør at bestyrelsen, opdrættere og klubbens medlemmer 100% seriøst kan lægge alle kræfter ind i arbejdet med Hvid Schæfer, og på den måde sikre et seriøst arbejde med vore dejlige hunde, hvor der ikke samtidig skal tages hensyn til andre interesser for andre racevarianter af Schæfere.
Hvalpe - avl og opdræt
På hvalpelisten, kan du ser hvor der er stambogførte hvide schæfere til salg, ligesom du på siden opdrættere, kan finde en oversigt over anerkendte opdrættere af racen.
En vigtig del af foreningens arbejde er at fastholde og udvikle avlsarbejdet med den hvide schæfer, så det altid er sunde, raske hunde med et godt psykisk sind der avles.
Derfor er der også fastsat en række regler omkring avlsgrænser, og standard for hvide schæfere, samt ikke mindst krav om obligatorisk HD fotografering
Disse regler er fastsat ud fra opdrætteres mange årige erfaring med avl,
Og ikke mindst ud fra den internationale standard der er for Hvide Schæfere

|