Frank Sørensen, født i 1954

Jeg har været med i DHSK siden en gruppe Hvide Schæferhundefolk den 3/11 2002, under en DRU udstilling i Nyborg, aftalte at indbyde til stiftelse af en ny klub for kort- og langpelsede Hvid Schæfer, og mindre end 3 måneder efter med til stiftelsen af DHSK i et sommerhus i Ebeltoft.

Jeg har siden 1980 boet i Avedøre, i Hvidovre Kommune, hvor DHSK er godkendt som Folkeoplysende forening. I  12 år var jeg formand for afdelingsbestyrelsen for 1018 lejligheder. Jeg har siden 1978 arbejdet som pædagogog i fritids- og ungdomsklub, ligesom  jeg siden 2003 har været fællestillidsmand for klubberne i Greve kommune.

Jeg købte den første hvide schæfer i 1984, og var medlem i Schæferhunderingen der var den ene af de to klubber for Hvide Schæfere der dengang var i Danmark.

Indtil 2005  har der altid været 2 specialklubber for Hvid Schæfer, hvilket ikke har været fremmende for et fælles godt arbejde med racen, da der har været forskellige regler for alt, og opdrætterne har zappet fra den ene klub til den anden, så derfor er det glædeligt for racen at der siden 2005 kun har været en anerkendt specialklub, der udenlukkende varetager arbnejdet med de kort- og langpelsede Hvide Schæfere.

Mormor til min første hvide schæfer Paxes Cæsar var den første registrerede danske hvide schæfer (Duchess Rabecca of Malae, der blev registreret i 1974 i Danmark), der sjovt nok også optæder i Nero´s 8. generation, ligesom hun selvfølgelig også er med i anerne på Rolf, så det er en gammel familie tradition der her holdes i hævd.